Sundhed

Sundhed & Genetik

Her vil der med tiden komme den information, indenfor området Sundhed & Genetik, som jeg anser for at være dækkende for mit opdræt.

Jeg vil gerne slå 2 ting fast med det samme: Filosofien bag mit opdræt har altid været: Sundhed og godt temperament før alt andet!

Men det er et faktum, at der kan findes sygdomme i katte, også sygdomme som vi ikke umiddelbart kan se at katten fejler. Der er flere kategorier af sygdomme i katte. Der er en del som man kan forebygge imod, via vaccination(er), en del som man kan behandle, når katten er blevet syg, og så er der endelig de uhelbredelige sygdomme, som man hverkan kan forebygge imod, behandle eller helbrede.

Virkeligheden er sådan skruet sammen, at jo flere katte man har gående sammen, jo større sandsynlighed er der for, at de enten har eller vil udvikle sygdomme. Det er det som dyrlægerne kalder: “Multi kattehold syndrom”, altså at fordi man enten har et katteri eller “bare” har mange katte gående sammen, så øges frekvensen af sygdomme. Derfor er der også en forøget risiko hvis din(e) kat(te) går ude, da den/de så har kontakt med andre katte (smittekilder) i området.

Man vaccinerer killinger 2 gange, med 3-5 ugers varighed, startende når de er ca. 11-12 uger gamle, for at give dem størst mulig beskyttelse, og derefter bliver katten revaccineret en gang om året, ca. på samme tidspunkt fra år til år, for at katten kan være dækket ind. Der er dog nogle sygdomme, som man godt kan vaccinerer imod, men hvor der er en usikkerheds-margen ved vaccinen der gør, at katten godt kan blive smittet med den senere. Når en kat blive vaccineret, vil vaccinen som udgangspunkt dække 100 procent, men nogle vacciner, vil *fade* over tid, d. v. s. at katten ikke vil være dækket 100 procent, indtil næste vaccination året efter.

Det kan være meget svært, at finde ud af OM en kat er smittet, hvis den i forvejen er vaccineret. For at forstå det, så skal man forstå hvilke muligheder vi har, når vi skal teste vores katte for sygdomme.

Når man skal teste for en sygdom, så skal man enten teste for antistoffer eller antigener. Antistoffer er de stoffer som en kat udvilker, efter at den enten er blevet smittet med en sygdom eller er blevet vaccineret mod sygdommen. Og det er nøjagtig samme princip som hos mennesker. Man vacciner enten med en *mild levende* udgave af sygdommen eller med en såkaldt *dræbt vaccine*. Det får så T-hjælpe-cellerne til at lave antistoffer mod sygdommen og T-huske-cellerne *gemmer* så oplysningerne, så kroppens immunforsvar kan reagerer meget hurtigere, i tilfælde af, at man skulle blive angrebet af sygdommen igen. Det normale forløb ved en infektion, hvor man ikke er vaccineret er følgende: Ved førstegangs-infektionen reagerer kroppen først fuldt ud efter ca. 1 uge – 10 dage, hvorimod reaktionen ved en andengangs-infektion, kommer inden for et døgn. D. v. s. at kroppens T-huske-celler vil få immunforsvaret til at reagerer indenfor et døgn, hvis man bliver inficeret med en sygdom som man allerede er vaccineret imod, og det er jo meget praktisk, ikke? Nogle sygdomme bliver kroppen dog ikke ved med at huske, så dem skal man vaccineres mod igen, for at opnå fuld immunitet eller hurtigere reaktion, hvis man bliver smittet med dem igen.

Sygdomme der kan spores via antigener, har katten i kroppen hele livet og kan derfor altid spores også efter at sygdommen ikke er i udbrud mere, da de ikke skal “fornyes” på samme måde som antistoffer nogle gange skal. Nogle sygdomme kan katten bærer rundt på uden nogen sinde, at have vist tegn på, at den har haft sygdommen, det kaldes at være en rask smittebærer. Antigener kan som regel spores via DNA eller PCR test, hvis en sådan er udviklet.

Her er nogle af de sygdomme som alle katte uanset om det er racekatte eller huskatte kan få:
 

Infektiøse sygdomme:Arvelige sygdomme:Parasitære sygdomme:

Calici virus

Hofteleds dysplasi (HD)

Bændelorm

Chlamydia

Hypertrofisk cardiomyopati (HCM)

Spoleorm

FIP

Patella Luxation (PL)

Ormekur

FiV

Flere-cystet-nyresygdom (PKD)

FeLV

Kun hos NFO – Glykose opbevaringssygdom (GSD IV)

Herpes

Diverse:

Hæmabatonella (Mycoplasma Hæmofelis)

Blodtyper hos katte

Panleukoæni

Siden 2005 har vi taget svab af vores katte, både dem vi bruger i avlen samt vores killinger, uanset om de sælges til kæl eller avl. Det har vi gjort så hvis der en dag kommer en dna-test for en eller flere sygdomme, så kan vi få testet om vores katte eller killinger evt. har sygdommen(e). Den metode vi bruger til at tage svab er siden hen blevet beskrevet på pawpeds og kan læses her.

Hvis der er nogle spørgsmål, som du kunne tænke dig at få svar på, angående sygdomme, så vil jeg prøve at besvare dem. Du kan evt. sende mig en mail og kan jeg ikke selv give dig svaret på dit spørgsmål, så kender jeg formentlig nogle der kan.

Info ved Mentor Carli Hækkerup